Hytter

Forside » Overnatning » Hytter

Hytteferie i Danmark ved vandet

Gammelbro Camping tilbyder en enkel og behagelig overnatning i vores campinghytter. Tag på hytteferie i Danmark, i unikke sommerhuse, ved en af Jyllands smukke badestrande. Du har alle nødvendige faciliteter til rådighed i sommerhuset og på campingpladsens område.

På hytteferie ved vandet – så bliver det ikke bedre! Ja, det skulle da så lige være en billig hytteferie i en campinghytte i Sønderjylland på Gammelbro Camping, for her behøver du ikke nøjes med en af Lillebælts bedste badestrande!

Gammelbro Camping tilbyder så meget mere, der kun venter på at blive udforsket. Søger du efter et overnatningssted eller rammerne for en skøn og ukompliceret familieferie, så er vores campinghytter, sommerhuse og ferielejligheder et oplagt valg.

Med en dansk hytteferie hos os er du sikret et godt sted at overnatte. Når vejret er til udendørs aktiviteter, er campinghytten en god og praktisk base for hele familien, og skulle vejret vise sig fra en mindre heldig side, giver hytten mulighed for indendørs sommerhushygge.

Vores campinghytter

En campinghytte i Jylland hos Gammelbro Camping giver dig mulighed for trygt at planlægge din ferie i Sønderjylland. Med hytten som udgangspunkt kan du tage på oplevelse i en stor del af det jyske, eller du kan nyde det lokale område og slappe af i vores campingområde.

Vi har campinghytter med sovepladser og udstyr til fire eller seks personer. Campinghytternes størrelse varierer fra 14 m2 til 28 m2, og vores lejligheder er på 36 m2. De mindste hytter består af et enkelt rum uden toilet og bad, mens de største campinghytter og lejligheder har separat soverum samt toilet med brus. I hytterne er der alt nødvendigt udstyr til din families afslappede hytteferie, så book jeres hytte med det samme, så I er sikre på at komme til at bo i lige netop den der opfylder jeres ønsker og behov bedst muligt.