Hunde

Vil du gerne have din hund med på camping og søger efter hundevenlige campingpladser? Her på Gammelbro Camping kan du holde ferie med hund.

Når familien tager på campingferie, skal der også være plads til familiens kæledyr. På Gammelbro Camping kan du holde ferie med hund i Danmark på en hundevenlig campingplads. Campingpladsens naturrige områder tilbyder gode forhold for dig, der gerne vil have din hund med på ferie. Der er højt til loftet og masser af plads til lange gåture, hvor du kan nyde naturen i Danmark sammen med din hund, hvad end du er mest til en travetur i skoven, på stier langs marker eller ved stranden.

Langt de fleste steder på campingpladsen er hunde tilladt og velkomne, selvfølgelig med enkelte undtagelser. Disse undtagelser finder du i teksten nedenfor. Tag endelig din hund med på ferie og nyd de hundevenlige omgivelser – vi ser frem til at byde jer velkommen.

Hunde med deres ejer er velkomne på Gammelbro Camping. Der er gode muligheder for lufteturer i nærområdet. Det er også tilladt at have hund med på stranden og i vandet. Dog skal hunden selvfølgelig altid holdes i snor og efterladenskaber skal altid opsamles. Flere steder på pladsen er der opsat hundeposer og affaldsspande.

Servicebygninger, legeplads, svømmehal, butik og café er hundefrie områder.

Har du spørgsmål vedr. camping med hund, er du velkommen til at kontakte os.