Sæsonpladser

Forside » Overnatning » Sæsonpladser

Sæsonplads på Gammelbro Camping

Er du på udkig efter en sæsonplads på Gammelbro Camping, så er du ikke den eneste. Flere oplever Gammelbro Camping som deres andet hjem – deres frirum! Og det er, hvad Gammelbro Camping ønsker at være. Der tilbydes forskellige sæsonperioder, som fx foråret, efteråret og hele sommerhalvåret.

På Gammelbro Camping tilbyder vi mange typer sæsonpladser i forskellige prisklasser, alt efter netop sæsonen. Vi har åbent i vintersæsonen, og her er en sæsonplads billigst, mens det varierer i løbet af året. En sæsonplads for hele året er relativt den billigste løsning. Vores priser er absolut konkurrencedygtige, ikke mindst når man tager kvaliteten af vores campingplads i betragtning.

Der er mange fordele ved at have en sæsonplads, ikke kun de økonomiske. Skal familien på camping giver det ro og hygge, når sæsonpladsen står klar. Samtidig tilbyder en campingplads som Gammelbro forskellige ting i løbet af året, fred og ro om vinteren, mange udendørs aktiviteter om sommeren og så videre. Sæsonpladser er i stigende grad populære, og det er der mange gode grunde til.