Vandpjaskeri eller banesvømning?
Om det er drønhedt eller regnen pjasker ned, så garanterer vi, at svømmehallen er et hit. Med boblezone, paddehat, vandrutsjebaner, store baderinge, oppustelige havdyr og meget mere er svømmehallen på Gammelbro Camping en sikker vinder for vandhunde i alle aldre.
Om det er drønhedt eller regnen pjasker ned, så garanterer vi, at svømmehallen er et hit. Med boblezone, paddehat, vandrutsjebaner, store baderinge, oppustelige havdyr og meget mere er svømmehallen på Gammelbro Camping en sikker vinder for vandhunde i alle aldre.
Informationer
Vand temp.: 28 grader
Åben for indgang alle dage kl. 09.00 – 18.00
Man skal være ude senest kl. 19.00
Svømmehallen er åben fra påske til efterårsferie uge 42.
I højsæsonen er svømmehallen forbeholdt campingpladsens gæster, da faciliteterne ellers bliver overbelastede.
Uden for højsæsonen er alle velkomne!
Der er mulighed for morgensvømning / banesvømning hver morgen kl. 07.00 – 09.00
I dette tidsrum er bassinet forbeholdt svømmere
(Svømmehallen er åben fra påske til efterårsferie uge 42)
Campinggæster:
20 kr./pers
15 kr./pers: Morgensvømning (kl. 07.00 – 09.00).
Ikke campinggæster:
40 kr./pers
15 kr./pers: Morgensvømning (07.00-09.00).
Her er der plads til leg
Har børnene det godt, så trives forældrene også! Den store legeplads ligger trygt placeret, fri af al trafik med ryggen mod mark og plantage. Her finder du barnets foretrukne legeplads, for der er plads til at udfolde sig. Med boldbaner, hoppepuder, kæmpe rutsjetårn, gynger,
vippedyr, mooncars, gravemaskiner og meget mere, spreder legen sig fra det ene sted til det andet. I finder også en indendørs legehal med kuglebad, byggeklodser, bordtennis, pool m.m. På Gammelbro Camping har børn og barnlige sjæle det godt!
Informationer
09.00 – 23.00
En børnevenlig badestrand
Stranden ligger til grund for Gammelbro Campings eksistens og var en del af historien fra begyndelsen. Den fine sandstrand og det stille vand har til alle tider været et hit og udgjorde dengang, som i dag, et udflugtsmål for mange. Lige foran campingpladsen finder du den gode badestrand.
Bevæger man sig lidt nordpå, finder man en stor muslingebanke og noget af Danmarks bedste fiskevand. Sydpå mod Råde vil du opdage ændringer i terræn med store muligheder for at samle sten og gå på undervandsjagt. Med to bådslip er der gode muligheder for at få båden i vandet.
Et slaraffenland for kreative hoveder
Gammelbro Camping har noget for enhver smag. I Det Kreative Værksted vil du blive mødt af en positiv stemning blandet op med et væld af former, farver, figurer og små nipsting. Bare det at gå rundt og se, hvad der gemmer sig i hjørnerne og lade sig inspirere af de mange ting, der møder en, er en oplevelse.
Med 200 m2 værksted, delt op i hyggelige afdelinger og små kroge, er der gode chancer for at glemme tid og sted, mens man føres ind i en verden, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser. Det Kreative Værksted på Gammelbro Camping er et tilbud og tilløbsstykke for både børn og voksne.
12 spændende baner
Anlægget består af 12 baner og er en fryd for øjet og en fornøjelse for dem, der elsker minigolf. Som en god støtte på de varme sommerdage ligger Café og butik lige ved siden af. Her finder du bl.a. lækker is og kolde drikke.
Siger man camping, må man også sige minigolf! Minigolfbanen er en klassiker i det danske sommerland, og på Gammelbro Camping sætter vi rammerne for en alletiders minigolf-oplevelse. Vi er gået skridtet videre og har anlagt en Adventure golfbane.
Spilleregler
- Hvert slag tæller. Der tælles 1 ekstra slag, hvis bolden hopper ud af banen, efter den har gennemløbet en forhindring, samt hvis man ikke har fået bolden i hul med det 6. slag (der skrives altså 7).
- Bagved forhindringen skal bolden viderespilles fra det sted, den er blevet liggende. Bliver bolden umulig at spille, f. eks. ved banden eller tæt på forhindringen, må den flyttes ca. 5 cm frem i en ret vinkel.
- Hopper bolden ud af banen, efter den er kommet korrekt igennem en forhindring, må den lægges tilbage til det sted, hvor den forlod banen.
- Har en spiller ikke fået bolden i hul med 6 slag, skal 7 slag noteres, og spillet fortsætter på næste bane.
Priser
Børn (4-11 år):
20 kr.
Voksne:
40 kr.
Informationer
Udstyr lejes i receptionen
Normalt kl. 08.00 – 22.00
Banen er ikke forbeholdt pladsens gæster – Alle er velkomne!
Hva’ med et spil tennis?
Motion er sundt – med et spil tennis bliver det også sjovt! Tag kampen op mod ven eller familie og få sved på panden – Til sidst længes man bare efter en dukkert, og du bestemmer jo selv, om du hopper i svømmehallen eller i Lillebælt.
Tennisbanen på Gammelbro Camping er anlagt med kunstgræs, hvilket skåner spillerens led og sener og giver en optimal spil-oplevelse.
Oplysninger
Udstyr kan lejes i receptionen – Du er også velkommen til at medbringe eget udstyr.
Åbningstider: følger receptionen
Normalt 08.00 – 22.00
Banen er ikke forbeholdt pladsens gæster – Alle er velkomne!
Så sker der noget for børnene
Det Flyvende Kuffertcirkus, Campingteatret m.fl. kan finde på at dukke op til stor morskab og underholdning for alle.
Indimellem får vi fint besøg. Klovne og cirkusprinsesser, jonglører og akrobater løber rundt i manegen, når Cirkus Krone gæster Gammelbro Camping. Ugen efter kan det være Peter Pan, der laver numre og sætter gang i den store skattejagt.